Laugsgaarden · Historie

Langerøds historie · 1787 til 1924

I 1660 indførtes enevælden i Danmark. Langerød havde kun tre fæstegårde samt et jordløst hus, der viser, at gård et lå sydligst i byen mens de to øvrige gårde lå næsten mur mod mur nord for. Gård tre var langt den største og fik sidst i 1600-tallet to fæstere, der delte bygningerne mellem sig, men drev jorden i fællesskab. Huset, det senere Langerødhus lå sydvest for gadekæret.

I 1700 flytter familierne Hans Sørensen og Malene Clausdatter til Langerød. 1704 Peder Jørgensen og Ellen Olsdatter og i 1708 Hans Aagesen og Cathrine Hansdatter.

De fire gårde lå i 1788 samlet i byen, hvortil kun en blind vej førte. Byen er mod vest, nord og øst omgivet af Brunemarkens overdrev.

I 1801 udviser Folketællingen 1801 Asminderød sogn om otte familier i Langerød med flg. ejere:

Bendt Sørensen, 52 år · Søren Larsen, 58 år · Jørgen Jørgensen, 54 år · Hans Rasmussen, 60 år

Desuden en jordløs husmand, Skomager Mogens Rasmussen på 38 år, og en tækker, Mogens Jensen på 60 år.

Laugsgaarden bliver til

På en sten ved indkørslen til Laugsgaarden er årstallet 1787 hugget ind. Og vi, der bor her, er overbeviste om at det er året hvor Laugsgaarden blev bygget. Det har været umuligt at finde ud af hvem der oprindeligt byggede og beboede Laugsgaarden, men der arbejdes på sagen.

 

Blå Kors · 1924 til 1940

Laugsgaarden hed oprindeligt Haroldseje efter en tidligere ejer.

Desværre voksede efterspørgslen efter nyoprettede redningshjem / alkoholikerhjem for personer, der ikke kunne klare sig i livet. Der havde bl.a. været tænkt på et redningshjem / alkoholikerhjem for kvinder. Hovedbestyrelsen vedtog derfor at oprette et nyt redningshjem / alkoholikerhjem og i 1923 købte Blå Kors en ejendom Haroldseje ved Fredensborg.

Da der imidlertid ingen kvinder meldte sig til optagelse(!), hvilket bl.a. skyldtes at Indre Mission havde et hjem for kvinder, Sikem i Tåstrup. I stedet blev Haroldseje taget i brug som redningshjem / alkoholikerhjem for mænd.

Hjemmet blev indviet den 7. marts 1924. Som forstanderpar ansattes M. Sejersen og hans hustru. Senere leder blev Sognepræst M.N. Randkær leder af Afvænningshjemmet Haroldseje 1933-40,

Haroldseje fik dog ikke lang en levetid. Da Blå Kors senere ønskede at gøre forandringer i redningsarbejdet, blev Haroldseje solgt i 1940 til Dansk Vandrerlaug.

 

Vandrerhjem · 1942 – 1965

Laugsgaarden var (angiveligt) det første registrerede vandrerhjem i Danmark.

Vietnamesiske bådflygtninge · midt-70erne

Henning Becker: dansk journalist og humanitær leder; født i Sydslesvig. Medstifter af dansk Terre des Hommes 1967, landsformand til 1969. Arbejdede 1970-75 for egne og venners midler i S-Vietnam med nødstedte børn. Evakuerede 1975 sine myndlinge – der fik betegnelsen vietnamisiske bådflygtninge – til Danmark og flyttede ind i den dengang stærkt forfaldne gård Laugsgaarden i Fredensborg

Der viste sig hurtigt viste store uoverensstemmelser mellem ham og myndighederne om formen for og formålet med flygtningenes ophold, samt ikke mindst Beckers dårlige økonomi, der gjorde at Laugsgaarden blev endnu mere nedslidt.

Trods voldsom modstand fra børnene blev de skilt fra Becker i slutningen af 70erne, og spredte sig efterfølgende ud over landet. Flere af dem har gennem årene besøgt Laugsgaarden for at mindes deres tid her. Henning Becker døde i 2022.

 

Martin Andersen Nexø Højskolen · 1987-1988

Martin Andersen Nexø Højskolen blev oprettet på Laugsgaarden i 1987. Financieringen, indretning og drift af højskolen var betalt af en velhavende dansk-amerikaner, men interessen var desværre minimal og højskolen lukkede allerede efter et år.

Laugsgaarden fra 1991

Håndboldspilleren og entreprenøren Jørgen Petersen købte Laugsgaarden i 1989 og istandsatte ejendommen til otte ejerboliger med indflytning 1991. Jørgen Petersen gik efterfølgende konkurs.

Laugsgaarden 2023 –

Pr. 1. april 2023 bor der i de otte ejerboliger på Laugsgaarden 14 voksne og 17 børn, et utal af katte (der stort set alle har samme far…) samt to hunde.

Laugsgaarden er et velfungerende fællesskab, hvor vi har fælles arbejdsdage, en årlig sommerfest og alle hjælper alle uden at sidde lårene af hinanden.